Sampo, Samyl og Hasberg bruger vi til produktion af blomster og senere bær, det er nogle af de sorter, der i en blanding giver den bedste saft.
Blomsterne bruges til hyldeblomst drik, og forhandles af Søbogård, www.soebogaard.dk , vi plukker blomsterne i Juni, efterhånden som de springer ud, straks efter plukning vaccum pakkes de og nedfryses.
Hyld indeholder et svagt giftstof, som gør at vi stort set ikke har problemer med skadedyr, men efter en varmebehandling forsvinder giftstoffet.
Derudover har vi en rødblomstret hyld, Black Beauty, den ligner almindelig hyld bortset fra røde blomster og næsten sorte blade, den bruges også til hyldeblomst drik med en flot lyserød farve og smager ligesom den hvide.